I Danmark finder man den grønne, rentable model i Kalundborg

Spark News havde arrangeret en tur til DK den 21. marts 2019, hvor deltagerne havde mulighed for at komme tæt på virkelighedens bæredygtige løsninger, både i forhold til produktion og genanvendelse.

Repræsentanter fra Lagardère, L’Oreal og GreenFlex besøgte Novozymes og Kalundborg Symbiose sammen med journalist Mathilde Golla fra Le Figaro – og det kom der denne artikel, bragt den 10. april 2019 i et af Frankrigs førende dagblade ud af:
http://www.lefigaro.fr/societes/au-danemark-le-modele-d-ecologie-rentable-de-kalundborg-20190409.

 

Artiklen er på fransk, men er herunder blevet oversat til Dansk: 

 

I Danmark finder man den grønne, rentable model i Kalundborg

I den danske havneby Kalundborg bliver de store industrikoncerners produktionsaffald til naboernes ressourcer. Industriområdet er blevet pioner inden for grønne industriråstoffer, som hvert år giver en nettobesparelse på 24 mio. euro. Området har udviklet denne model siden 1970.

Mathilde Golla
mgolla@lefigaro.fr

I den danske havneby Kalundborg, som ligger omtrent 100 km fra København, løber de lange, grønne rørledninger gennem industriparken. De markerer og synliggør den udveksling af strømme, som forbinder de store industrikoncerner med hinanden. I denne by, som anses for at være grøn industris udstillingsvindue, samarbejder ni store offentlige og private virksomheder midt mellem opdyrkede marker, skove og beboelse. Det drejer sig om raffinaderiet Equinor, ex-Statoil, biokemi-produktionsanlægget Novo Nordisk, som er en dansk virksomhedsgigant, gipspladefabrikken Gyproc, et datterselskab til det franske firma Saint-Gobain, og endda kommunen. Disse aktører skaber i dette enestående økosystem ”Kalundborgs symbiose”, hvor affaldet i den ene virksomhed bliver til en ressource i den anden virksomhed. I naturen er symbiose en forbindelse mellem forskellige arter, som samarbejder på bæredygtig vis for at overleve og for kollektivt at drage fordel af symbiosen. Den danske by med 50.000 indbyggere, som er blevet hovedsæde for verdens første industrielle symbiose, lader sig således inspirere af naturen for at opnå både grønne og økonomiske fordele. Udvekslingen mellem de forskellige firmaer gør det faktisk muligt at spare på ressourcer og energi samt kollektivt at reducere deres udledning af drivhusgasser. For eksempel bliver en del af elværkets vanddamp omdannet til fjernvarme for borgere og virksomheder. Derudover bliver der i forbindelse med varmekraftværkets produktion dannet gips, hvilket tidligere var et uudnyttet restprodukt, men som nu bruges som råmateriale til at fremstille gipsplader i den tilstødende byggevirksomhed. Ligeledes anvendes raffinaderiets svovldioxidudledning i gipspladefremstillingen. På samme måde udnytter den danske virksomhedsgigant, Novozymes, varmekraftværkets vanddamp, der anvendes i deres enzymfremstilling. Vandet bruges derefter i metaniseringsanlægget, som omdanner den til biogas. Fabrikken sørger ligeledes for at behandle vandet, så det er fuldstændigt rent og klart til at blive ledt ud i havet. Endelig bruges fabrikkens produktionsaffald i form af mikroorganismer til at gøde de lokale landmænds marker.

Industriel symbiose

I alt er det ni virksomheder, som udveksler vand-, energi- og materialestrømme. Symbiosen i Kalundborg, en by som jævnligt belønnes for sine miljøtiltag, gør det muligt for disse virksomheder at få lokale råvarer til konkurrencedygtige priser. ”Man oplever en interessant økodynamik, hvor affaldsstrømme er til fælles rådighed og den ene virksomheds restprodukter bliver ressourcer for de andre virksomheder. Parterne kan være flere om at udveksle affaldsstrømmene eller gøre det parvis”, forklarer forfatteren til ”Den symbiotiske Økonomi” (Actes Sud-forlaget), Isabelle Delannoy.

Faktisk stammer hver af disse forbindelser fra en fælles aftale mellem mindst to virksomheder. Kommunen tilskynder til at skabe dette samarbejde. Det er også kommunen, som har taget initiativet til den grønne industripark. Historien begynder i 1970’erne, da kommunen beder de virksomheder, som bruger vandet fra søen i Tissø, der ligger ca. 10 km uden for byen, om at forvalte ressourcerne bedre. Virksomhedskoncernerne beslutter sig da for at samarbejde. I begyndelsen forpligter oliegiganten Statoil, nu Equinor, sig til at lede det opvarmede vand hen til det nærliggende varmekraftværk. Derefter går det op for virksomhedskoncernerne, at visse dele af deres produktionsaffald faktisk er råstof for deres naboer.

Men det var ikke let at få det hele sat i værk, fortæller den ansvarlige for udviklingen af symbiosen og medlem af den kommunale arbejdsgruppe, Lisbeth Randers. ”En af de store udfordringer bestod i at overtale virksomhederne til at give indsigt i typen og mængden af deres produktionsaffald, samt hvilke ressourcer, de havde brug for”, tilføjer Randers, som arbejder for at styrke udvekslingen mellem virksomhederne. Virksomhederne var bekymrede for konsekvenserne af at afsløre deres strategiske oplysninger over for konkurrenterne. Imidlertid er disse oplysninger uundværlige for, at man kan opbygge modellen med industriel symbiose. For at vinde virksomhedernes tillid, forpligtede kommunen sig til ikke at videregive fortrolige data. Dernæst blev der dannet partnerskaber, i begyndelsen med forsigtige skridt, mellem en håndfuld aktører inden for bestemte områder. Med tiden blev samarbejdet mellem virksomhederne større. Det har ligeledes udviklet sig, idet nogle industrielle processer bliver forældede. Symbiosen har således været i stand til at tilpasse sig. “Den økonomiske model er ikke længere den samme, som den var i begyndelsen, hvor for eksempel elværket producerede elektricitet, mens det i dag producerer damp, og elektriciteten er vindgenereret eller importeret”, siger Lisbeth Randers. Ulempen er, at disse ændringer tager længere tid end inden for konventionelle rammer. “Når vi ønsker at udvikle vores industrielle processer, skal vi gøre det sammen med symbiosens øvrige medlemmer. Vi diskuterer dette på forhånd og foretager om nødvendigt tilpasninger, hvilket naturligvis bevirker, at det tager længere tid at gennemføre nyskabelser. Således kan et projekt, der kunne køres på tre år på en konventionel fabrik, tage fem år her i Kalundborg, siger Søren Carlsen, direktør for Novozymes, som beskæftiger 6.200 lønmodtagere. Denne indbyrdes afhængighed er dog en styrke, idet koncernerne sammen lettere kan foretage investeringer. De har i fællesskab finansieret vindmølleparker. Et projekt, som det igen var kommunen, der ansporede til. Inddragelse af en tredjepart er en af nøglerne til den danske models succes. Forbilledet har været det danske pantsystem, som har vist sig særligt effektivt. Pantsystemet gør det muligt at genbruge næsten 90% af flaskerne og er også støttet af et ikke-statsligt organ.

Befolkningens stærke grønne bevidsthed bidrager til forsøgets succes. For eksempel har Kalundborg en genbrugsplads med mere end 40 sorteringsspande. Indbyggerne respekterer dette system som en selvfølge og er endda villige til at stå i kø for at komme af med deres affald. De tager derud i weekenderne, og genbrugsstationen er nærmest blevet et mødested! “En dag spurgte en besøgende os, hvorfor indbyggerne ikke bare smed deres affald i naturen … Det er bare utænkeligt her!” fortæller Lisbeth Randers.

Et eksempel at følge

På det tidspunkt, hvor den franske regering færdigbehandler et lovforslag om cirkulær økonomi, kunne Danmark tjene som eksempel. Frankrig har desuden importeret princippet om industriel symbiose, især i Dunkerque. I havnebyen gør en aftale mellem virksomhedskoncernerne det muligt at forøge den handelsmæssige værdi af vand-, varme- og gasstrømme. “Den gensidige fordeling kan også tage enklere former, nemlig som et værktøj eller en tjeneste” fortæller Sébastien Delpont meddirektør i Greenflex. “For eksempel henter medarbejderne i koncernerne på stedet på skift hver dag posten hos alle de øvrige og bringer den til posthuset. På den måde undgår vi, at 30 personer skal tage den samme tur hver dag,” understreger specialisten i bæredygtig energiomstilling. Men det kræver aftaler og organisering. Andre industrielle grønne eksperimenter er blevet overvejet i andre franske byer, men projekterne er blevet mødt med modvilje. “I Frankrig er det meget vanskeligt at indføre”, beklager grundlæggeren af iNex Circular, Olivier Gambari (som arbejder for en bedre udnyttelse af affald). Det økonomiske argument burde ikke desto mindre være overbevisende. I Kalundborg giver symbiosen en nettobesparelse på 24 millioner euro og 14 millioner euro i socioøkonomiske besparelser hvert år, ifølge navigatør Ellen MacArthurs beregninger. Og koncernerne er samlet set mere bæredygtige. De sparer nemlig 635.000 tons CO2 hvert år, 3,6 millioner kubikmeter vand og 87.000 tons materialer. “Partnerskaberne er af afgørende betydning, idet de gør det muligt at reducere ressourceforbruget med 20 % til 30 %. Det er meget svært at lave en ressourcebesparelse, der er større end det, siger Isabelle Delayoy, der var med til at udvikle konceptet med symbiotisk økonomi. Denne model er uundværlig, men den kan ikke stå alene, fordi vi fortsætter med at udvinde råstoffer. For at øge procentdelen af ressourcegenanvendelse er det nødvendigt, at der også er en symbiose på fabrikant- og forbrugerniveau. ”

Bevarelsen af naturressourcer er så meget des mere nødvendig, fordi menneskeheden udtømmer dem. I verdensøkonomien udvindes der i dag tre gange så mange råstoffer end for 50 år siden. I 2017 brugte man 92 mia. tons naturressourcer, mod 27 mia. tons i 1970, ifølge en rapport fra FN’s Miljøprogram, som blev udgivet i begyndelsen af marts. Denne voksende appetit er ødelæggende for planeten. Den vil nemlig være den direkte årsag til accelerationen i tabet af biodiversitet og klimaændringer …

 

”En af de store udfordringer bestod i at overtale virksomhederne til at give indsigt i typen og mængden af deres produktionsaffald, samt hvilke ressourcer, de havde brug for”
LISBETH RANDERS, SEKRETARIATSCHEF FOR KALUNDBORG SYMBIOSEN