Kalundborg Symbiose – Best practise eksempel for svenske industrier og kommuner

Kalundborg Symbiose har haft besøg af videnskabsjournalist Björn Gunér fra Svensk Radio i forlængelse af prisuddelingen af Win Win prisen. Det er der kommet en spændende reportage ud af, som man kan høre på programmet ”Klotet”.

Her fortæller bl.a. Jes Tobiasen (billede) fra Novozymes om hvordan restprodukter fra enzymproduktionen indgår i produktion af biogas, Hans-Martin Friis Møller fra Kalundborg Forsyning beskriver et af Danmarks mest avancerede renseanlæg og Lisbeth Randers fra Kalundborg Symbioses sekretariat gør status på hvilken betydning den øgede opmærksomhed har for udviklingen af partnerskabet.

I reportagen kan man også blive klogere på alt det spændende, der foregår i Sverige i forhold til at udnytte restprodukter i ny produktion – og vi kan næsten ikke vente på at komme i gang med endnu mere nordisk samarbejde.

Hør hele reportagen her: sverigesradio.se/avsnitt/1212817