Nyt symbiosenetværk skal styrke Danmarks førerposition inden for bæredygtighed

Rundt omkring i landet findes der adskillige lignende partnerskaber inden for genanvendelse af rest- og ressourcestrømme mellem virksomheder, og tiden er derfor nu moden til sammen og målrettet at arbejde for udvikling og implementering af symbioser i Danmark. Dette arbejde organiseres og intensiveres nu med lancering af et nationalt netværk – ”Symbiose Netværk Danmark”.

Bag initiativet står Kalundborg Symbiose, Center for Logistik og Samarbejde samt Transition, som det seneste år har arbejdet intensivt for at samle relevante aktører, der arbejder med symbioser rundt omkring i Danmark.