Workshop om vandsymbioser

Onsdag den 21. marts afholdt vi i Kalundborg Symbiosen en workshop om muligheder for fremtidige nye vandsymbioser.
På workshoppen deltog medarbejdere fra henholdsvis Statoil, Novo Nordisk, Novo Nordisk Grundejerforening, Saint-Gobain Gyproc og Kalundborg Forsyning.

Vi startede med en klarlægning af de mulige vandressourcer i virksomhederne efterfulgt af et gruppearbejde med henblik på udnyttelse/optimering af disse.

Arbejdet med at undersøge potentialet for nye samarbejder om vandstrømme er en del af Kalundborg Symbioses ambition om en cirkulær tilgang til produktion: Gennem en systematisk analyse af alle strømme, kan vi udpege den største værdiskabelse, både i forhold til miljøet og økonomien.

Datoen for næste workshop er lige på trapperne.