Strategi 2035
Kalundborg Symbiose er et dynamisk samarbejde mellem virksomheder, der udvikler fælles løsninger. Gennem årtier er det blevet et globalt forbillede for cirkulær og ressourceeffektiv industri.
Strategi 2035: fra pioner til global reference
Kalundborg Symbiose er mere end et mangeårigt eksempel på industriel symbiose. Det er et levende og dynamisk samarbejde, hvor virksomheder i fællesskab udvikler nye løsninger. Gennem årtier er symbiosen vokset organisk i praksis, og i dag står Kalundborg som et globalt referencepunkt for, hvordan moderne industri kan arbejde cirkulært og ressourceeffektivt.
Med Strategi 2035 tager vi næste skridt. Vi vil styrke Kalundborg som både et stærkt lokalt industrielt økosystem og en international drivkraft for cirkulær produktion.
Strategihuset – en fælles retning
Strategien er samlet i et strategihus, der skaber en tydelig retning for udviklingen frem mod 2035. Her hænger ambition, strategiske prioriteter og fundament tæt sammen og danner et fælles udgangspunkt for medlemmer, samarbejdspartnere og omverdenen.
Kernen i strategien er vores ambition: Vi vil være en aktiv og værdiskabende partner for industrien, en tydelig stemme i udviklingen af rammevilkår og en drivkraft i udviklingen af fremtidens industrielle symbioser både i Kalundborg og internationalt.
Fra ambition til handling
Strategien omsættes til konkrete initiativer, der styrker Kalundborg frem mod 2035. Det sker gennem udvikling af nye symbiosestrømme, industriel skalering af projekter og etablering af fælles infrastruktur i tæt samspil mellem virksomheder, forskning og myndigheder.
Bedre rammer for bæredygtig industri
Vi arbejder for at fremme bæredygtigt industrisamarbejde ved at styrke dialogen med myndigheder og sikre, at rammevilkår understøtter cirkulære løsninger. Samtidig vil vi positionere Kalundborg som et aktivt referencepunkt for politik og regulering og tydeliggøre symbiosens værdi.
At forme fremtidens industrielle symbiose
Kalundborg skal være et internationalt referencecenter, der deler viden og indgår stærke partnerskaber med henblik på at udvikle fremtidens industrielle symbioser globalt.
Fra Kalundborg til verden
Med Strategi 2035 styrker vi vores position som global frontløber og sikrer, at erfaringerne fra Kalundborg skaber værdi og inspiration langt ud over Danmarks grænser.
Vores vision
Skabe industriel symbiose i stor skala i Kalundborg gennem samarbejde om cirkularitet, sektorkobling, bæredygtighed og fælles infrastruktur.
Strategisk partner inden for cirkularitet og industriel symbiose
Implementere 10 nye symbioseløsninger (heraf 5 vandrelaterede) og skabe værdi fra ressourcestrømme.
Skalere 10 materiale-innovationer fra forskning til industri.
Støtte dialog og udvikling af fælles infrastruktur samt fremtidige virksomhedsprofiler.
Arbejde for gunstige rammevilkår
Styrke rammerne for bæredygtig industri i Kalundborg.
Lede interessentdialog og styrke omdømme og lokal opbakning.
Arbejde for politik og prioriteringer, der understøtter industriel symbiose.
Forme fremtiden for industriel symbiose
Etablere Kalundborg Symbiose som videns- og læringscenter.
Udvikle et industrielt kodeks for samarbejde og cirkularitet.
Indgå strategiske alliancer med industrizoner, forskning og globale netværk.
En fremtidssikret organisation
Kalundborg Symbiose bygger på fælles ejerskab, klare prioriteringer og effektiv ressourceanvendelse. Med stærk governance og transparens skabes tillid og grundlag for langsigtet samarbejde og skalering.
Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte os eller besøge Kalundborg og opleve industriel symbiose i praksis.