Langs vejene i Kalundborgs industriområde løber der store grønne rør, som transporterer damp fra Anæsværket til flere virksomheder i Kalundborg Symbiose. De grønne rør er blevet symbolet på den industrielle symbiose og det mest synlige tegn på, at symbiosevirksomheder er forbundne.

Tidligere havde Asnæsværket en overkapacitet af damp, som en del af elproduktionen. Med tiden er dampen til Kalundborg Symbiosen blevet et hovedprodukt og el et biprodukt. Denne udvikling viser at industrielle symbioser over tid kan skubbe på nye forretningsmodeller.

På Statoils raffinaderi bruges dampen til at opvarme råolien, så flygtige forbindelser separeres, og så råolien kondenseres til benzin, diesel og andre forbindelser ved forskellige temperaturer.

Hos Novozymes og Novo Nordisk bruges dampen til mange forskellige formål, blandt andet rengøring, sterilisering og destillation.

Langs vejene i Kalundborgs industriområde løber der store grønne rør, som transporterer damp fra Anæsværket til flere virksomheder i Kalundborg Symbiose. De grønne rør er blevet symbolet på den industrielle symbiose og det mest synlige tegn på, at symbiosevirksomheder er forbundne.

Tidligere havde Asnæsværket en overkapacitet af damp, som en del af elproduktionen. Med tiden er dampen til Kalundborg Symbiosen blevet et hovedprodukt og el et biprodukt. Denne udvikling viser at industrielle symbioser over tid kan skubbe på nye forretningsmodeller.

På Statoils raffinaderi bruges dampen til at opvarme råolien, så flygtige forbindelser separeres, og så råolien kondenseres til benzin, diesel og andre forbindelser ved forskellige temperaturer.

Hos Novozymes og Novo Nordisk bruges dampen til mange forskellige formål, blandt andet rengøring, sterilisering og destillation.

Langs vejene i Kalundborgs industriområde løber der store grønne rør, som transporterer damp fra Anæsværket til flere virksomheder i Kalundborg Symbiose. De grønne rør er blevet symbolet på den industrielle symbiose og det mest synlige tegn på, at symbiosevirksomheder er forbundne.

Tidligere havde Asnæsværket en overkapacitet af damp, som en del af elproduktionen. Med tiden er dampen til Kalundborg Symbiosen blevet et hovedprodukt og el et biprodukt. Denne udvikling viser at industrielle symbioser over tid kan skubbe på nye forretningsmodeller.

På Statoils raffinaderi bruges dampen til at opvarme råolien, så flygtige forbindelser separeres, og så råolien kondenseres til benzin, diesel og andre forbindelser ved forskellige temperaturer.

Hos Novozymes og Novo Nordisk bruges dampen til mange forskellige formål, blandt andet rengøring, sterilisering og destillation.

Langs vejene i Kalundborgs industriområde løber der store grønne rør, som transporterer damp fra Anæsværket til flere virksomheder i Kalundborg Symbiose. De grønne rør er blevet symbolet på den industrielle symbiose og det mest synlige tegn på, at symbiosevirksomheder er forbundne.

Tidligere havde Asnæsværket en overkapacitet af damp, som en del af elproduktionen. Med tiden er dampen til Kalundborg Symbiosen blevet et hovedprodukt og el et biprodukt. Denne udvikling viser at industrielle symbioser over tid kan skubbe på nye forretningsmodeller.

På Statoils raffinaderi bruges dampen til at opvarme råolien, så flygtige forbindelser separeres, og så råolien kondenseres til benzin, diesel og andre forbindelser ved forskellige temperaturer.

Hos Novozymes og Novo Nordisk bruges dampen til mange forskellige formål, blandt andet rengøring, sterilisering og destillation.

Langs vejene i Kalundborgs industriområde løber der store grønne rør, som transporterer damp fra Anæsværket til flere virksomheder i Kalundborg Symbiose. De grønne rør er blevet symbolet på den industrielle symbiose og det mest synlige tegn på, at symbiosevirksomheder er forbundne.

Tidligere havde Asnæsværket en overkapacitet af damp, som en del af elproduktionen. Med tiden er dampen til Kalundborg Symbiosen blevet et hovedprodukt og el et biprodukt. Denne udvikling viser at industrielle symbioser over tid kan skubbe på nye forretningsmodeller.

På Statoils raffinaderi bruges dampen til at opvarme råolien, så flygtige forbindelser separeres, og så råolien kondenseres til benzin, diesel og andre forbindelser ved forskellige temperaturer.

Hos Novozymes og Novo Nordisk bruges dampen til mange forskellige formål, blandt andet rengøring, sterilisering og destillation.

Fjernvarme er en udbredt praksis i Danmark. Over 60 procent af danske boliger opvarmes af fjernvarme. På DONG Energy’s kraftvarmeværk, Asnæsværket, bliver del af energien, som omsættes til damp og el, til fjernvarme. Denne leveres til Kalundborg Forsyning, der så distribuerer den til borgere og virksomheder. Kalundborg Forsyning varmepumpe sørger for at forsyne byens borgere med yderligere varme i de koldeste måneder. Kalundborg Forsyning varmepumpe sørger for at forsyne byens borgere med yderligere varme i de koldeste måneder.

Ud over at modtage fjernvarme fra Kalundborg Forsyning, udnytter Novo Nordisk og Novozymes dele af den overskudsvarme, der opstår i deres egen produktion. Udnyttelsen af overskudsvarmen sker lokalt på fabriksområdet og betyder, at der bruges færre ressourcer til at producere varme.

Derudover sender Gyproc også noget fjernvarme til Kalundborg Forsyning.

Fjernvarme er en udbredt praksis i Danmark. Over 60 procent af danske boliger opvarmes af fjernvarme. På DONG Energy’s kraftvarmeværk, Asnæsværket, bliver del af energien, som omsættes til damp og el, til fjernvarme. Denne leveres til Kalundborg Forsyning, der så distribuerer den til borgere og virksomheder. Kalundborg Forsyning varmepumpe sørger for at forsyne byens borgere med yderligere varme i de koldeste måneder.

Ud over at modtage fjernvarme fra Kalundborg Forsyning, udnytter Novo Nordisk og Novozymes dele af den overskudsvarme, der opstår i deres egen produktion. Udnyttelsen af overskudsvarmen sker lokalt på fabriksområdet og betyder, at der bruges færre ressourcer til at producere varme.

Derudover sender Gyproc også noget fjernvarme til Kalundborg Forsyning.

Hos Novozymes producerer man biogas af procesvandet fra produktionen på både Novozymes og Novo Nordisk, da procesvandet indeholder mange næringsstoffer. Biogassen driver en stor motor og generator, som leverer 47.000.000 kilowatttimer om året. Det svarer til forbruget i cirka 12.000 danske hjem. Overskudsvarmen fra den store gasmotor udnyttes i øvrigt lokalt på fabriksområdet til opvarmning. Dermed fortrænges brugen af fossile brændsler til både el- og varmeproduktion.

<– Tekst på vej –>

<– Tekst på vej –>

Fjernvarme er en udbredt praksis i Danmark. Over 60 procent af danske boliger opvarmes af fjernvarme. På DONG Energy’s kraftvarmeværk, Asnæsværket, bliver del af energien, som omsættes til damp og el, til fjernvarme. Denne leveres til Kalundborg Forsyning, der så distribuerer den til borgere og virksomheder.

Ud over at modtage fjernvarme fra Kalundborg Forsyning, udnytter Novo Nordisk og Novozymes dele af den overskudsvarme, der opstår i deres egen produktion. Udnyttelsen af overskudsvarmen sker lokalt på fabriksområdet og betyder, at der bruges færre ressourcer til at producere varme.

Derudover sender Gyproc også noget fjernvarme til Kalundborg Forsyning.

Fjernvarme er en udbredt praksis i Danmark. Over 60 procent af danske boliger opvarmes af fjernvarme. På DONG Energy’s kraftvarmeværk, Asnæsværket, bliver del af energien, som omsættes til damp og el, til fjernvarme. Denne leveres til Kalundborg Forsyning, der så distribuerer den til borgere og virksomheder. Kalundborg Forsyning varmepumpe sørger for at forsyne byens borgere med yderligere varme i de koldeste måneder.

Ud over at modtage fjernvarme fra Kalundborg Forsyning, udnytter Novo Nordisk og Novozymes dele af den overskudsvarme, der opstår i deres egen produktion. Udnyttelsen af overskudsvarmen sker lokalt på fabriksområdet og betyder, at der bruges færre ressourcer til at producere varme.

Derudover sender Gyproc også noget fjernvarme til Kalundborg Forsyning.

Fjernvarme er en udbredt praksis i Danmark. Over 60 procent af danske boliger opvarmes af fjernvarme. På DONG Energy’s kraftvarmeværk, Asnæsværket, bliver del af energien, som omsættes til damp og el, til fjernvarme. Denne leveres til Kalundborg Forsyning, der så distribuerer den til borgere og virksomheder. Kalundborg Forsyning varmepumpe sørger for at forsyne byens borgere med yderligere varme i de koldeste måneder. Kalundborg Forsyning varmepumpe sørger for at forsyne byens borgere med yderligere varme i de koldeste måneder.

Ud over at modtage fjernvarme fra Kalundborg Forsyning, udnytter Novo Nordisk og Novozymes dele af den overskudsvarme, der opstår i deres egen produktion. Udnyttelsen af overskudsvarmen sker lokalt på fabriksområdet og betyder, at der bruges færre ressourcer til at producere varme.

Derudover sender Gyproc også noget fjernvarme til Kalundborg Forsyning.

Det er Kalundborg Forsyning der står for den endelige rensning af spildevandet fra virksomhederne i Kalundborg Symbiosen. Men inden da har flere af virksomhederne selv forbehandlet og renset vandet, så det lever op til lovbestemte krav. Selv om disse strømme er angivet med det samme nummer, så dækker betegnelsen over flere forskellige typer og kvaliteter af spilde- og procesvand fra virksomhederne. Nogle typer spildevand løber i separate rør, så rensningen kan ske optimalt og med mindst muligt energiforbrug.

Inden udledning til naturen ledes det rensede spildevand fra Forsyningen igennem en varmeveksler ved varmepumpen. Her udnyttes en del af varmen i spildevandet til fjernvarmeproduktion.

Det er Kalundborg Forsyning der står for den endelige rensning af spildevandet fra virksomhederne i Kalundborg Symbiosen. Men inden da har flere af virksomhederne selv forbehandlet og renset vandet, så det lever op til lovbestemte krav. Selv om disse strømme er angivet med det samme nummer, så dækker betegnelsen over flere forskellige typer og kvaliteter af spilde- og procesvand fra virksomhederne. Nogle typer spildevand løber i separate rør, så rensningen kan ske optimalt og med mindst muligt energiforbrug.

Inden udledning til naturen ledes det rensede spildevand fra Forsyningen igennem en varmeveksler ved varmepumpen. Her udnyttes en del af varmen i spildevandet til fjernvarmeproduktion.

Det er Kalundborg Forsyning der står for den endelige rensning af spildevandet fra virksomhederne i Kalundborg Symbiosen. Men inden da har flere af virksomhederne selv forbehandlet og renset vandet, så det lever op til lovbestemte krav. Selv om disse strømme er angivet med det samme nummer, så dækker betegnelsen over flere forskellige typer og kvaliteter af spilde- og procesvand fra virksomhederne. Nogle typer spildevand løber i separate rør, så rensningen kan ske optimalt og med mindst muligt energiforbrug.

Inden udledning til naturen ledes det rensede spildevand fra Forsyningen igennem en varmeveksler ved varmepumpen. Her udnyttes en del af varmen i spildevandet til fjernvarmeproduktion.

Det er Kalundborg Forsyning der står for den endelige rensning af spildevandet fra virksomhederne i Kalundborg Symbiosen. Men inden da har flere af virksomhederne selv forbehandlet og renset vandet, så det lever op til lovbestemte krav. Selv om disse strømme er angivet med det samme nummer, så dækker betegnelsen over flere forskellige typer og kvaliteter af spilde- og procesvand fra virksomhederne. Nogle typer spildevand løber i separate rør, så rensningen kan ske optimalt og med mindst muligt energiforbrug.

Inden udledning til naturen ledes det rensede spildevand fra Forsyningen igennem en varmeveksler ved varmepumpen. Her udnyttes en del af varmen i spildevandet til fjernvarmeproduktion.

Det er Kalundborg Forsyning der står for den endelige rensning af spildevandet fra virksomhederne i Kalundborg Symbiosen. Men inden da har flere af virksomhederne selv forbehandlet og forrenset vandet, så det lever op til lovbestemte krav. Selv om disse strømme er angivet med det samme nummer, så dækker betegnelsen over flere forskellige typer og kvaliteter af spilde- og procesvand fra virksomhederne. Nogle typer spildevand løber i separate rør, så rensningen kan ske optimalt og med mindst muligt energiforbrug.

Inden udledning til naturen ledes det rensede spildevand fra Forsyningen igennem en varmeveksler ved varmepumpen. Her udnyttes en del af varmen i spildevandet til fjernvarmeproduktion.

På Novozymes rensnings- og biogasanlæg sker den første del af rensningen af procesvandet fra produktionen hos både Novozymes og Novo Nordisk. Derefter ledes vandet til den endelige rensning hos Kalundborg Forsyning. Både ved den første og afsluttende rensning hjælpes processen kraftigt på vej af, at spilde- og procesvand fra Novozymes og Novo Nordisk altid er omkring 20 grader varmt. Det betyder, at bakterierne der renser vandet, gør det hurtigere, mere effektivt og med et mindre energiforbrug. På den måde udnyttes overskudsvarmen i vandet til at spare ressourcer.

På Novozymes rensnings- og biogasanlæg sker den første del af rensningen af procesvandet fra produktionen hos både Novozymes og Novo Nordisk. Derefter ledes vandet til den endelige rensning hos Kalundborg Forsyning. Både ved den første og afsluttende rensning hjælpes processen kraftigt på vej af, at spilde- og procesvand fra Novozymes og Novo Nordisk altid er omkring 20 grader varmt. Det betyder, at bakterierne der renser vandet, gør det hurtigere, mere effektivt og med et mindre energiforbrug. På den måde udnyttes overskudsvarmen i vandet til at spare ressourcer.

I Kalundborg Symbiosen benyttes der årligt flere millioner kubikmeter overfladevand fra Tissø i stedet for drikkevand fra grundvandsreserverne. Overfladevandet løber i en 13 kilometer lang ledning fra Tissø til Kalundborg Forsyning, som distribuerer vandet til virksomhederne. Overfladevandet bruges til køling i produktionen hos Statoil, DONG Energy (Asnæsværket) og Novo Nordisk. Derudover er der ved DONG Energy et vandreservoir, hvor DONG Energy henter overfladevand som benyttes i det anlæg, der renser røgen for svovl.

I Kalundborg Symbiosen benyttes der årligt flere millioner kubikmeter overfladevand fra Tissø i stedet for drikkevand fra grundvandsreserverne. Overfladevandet løber i en 13 kilometer lang ledning fra Tissø til Kalundborg Forsyning, som distribuerer vandet til virksomhederne. Overfladevandet bruges til køling i produktionen hos Statoil, DONG Energy (Asnæsværket) og Novo Nordisk. Derudover er der ved DONG Energy et vandreservoir, hvor DONG Energy henter overfladevand som benyttes i det anlæg, der renser røgen for svovl.

I Kalundborg Symbiosen benyttes der årligt flere millioner kubikmeter overfladevand fra Tissø i stedet for drikkevand fra grundvandsreserverne. Overfladevandet løber i en 13 kilometer lang ledning fra Tissø til Kalundborg Forsyning, som distribuerer vandet til virksomhederne. Overfladevandet bruges til køling i produktionen hos Statoil, DONG Energy (Asnæsværket) og Novo Nordisk. Derudover er der ved DONG Energy et vandreservoir, hvor DONG Energy henter overfladevand som benyttes i det anlæg, der renser røgen for svovl.

I Kalundborg Symbiosen benyttes der årligt flere millioner kubikmeter overfladevand fra Tissø i stedet for drikkevand fra grundvandsreserverne. Overfladevandet løber i en 13 kilometer lang ledning fra Tissø til Kalundborg Forsyning, som distribuerer vandet til virksomhederne. Overfladevandet bruges til køling i produktionen hos Statoil, DONG Energy (Asnæsværket) og Novo Nordisk. Derudover er der ved DONG Energy et vandreservoir, hvor DONG Energy henter overfladevand som benyttes i det anlæg, der renser røgen for svovl.

I Kalundborg Symbiosen benyttes der årligt flere millioner kubikmeter overfladevand fra Tissø i stedet for drikkevand fra grundvandsreserverne. Overfladevandet løber i en 13 kilometer lang ledning fra Tissø til Kalundborg Forsyning, som distribuerer vandet til virksomhederne. Overfladevandet bruges til køling i produktionen hos Statoil, DONG Energy (Asnæsværket) og Novo Nordisk. Derudover er der ved DONG Energy et vandreservoir, hvor DONG Energy henter overfladevand som benyttes i det anlæg, der renser røgen for svovl.

I Kalundborg Symbiosen benyttes der årligt flere millioner kubikmeter overfladevand fra Tissø i stedet for drikkevand fra grundvandsreserverne. Overfladevandet løber i en 13 kilometer lang ledning fra Tissø til Kalundborg Forsyning, som distribuerer vandet til virksomhederne. Overfladevandet bruges til køling i produktionen hos Statoil, DONG Energy (Asnæsværket) og Novo Nordisk. Derudover er der ved DONG Energy et vandreservoir, hvor DONG Energy henter overfladevand som benyttes i det anlæg, der renser røgen for svovl.

Statoil bruger vand til forskellige tekniske formål. Efter anvendelsen ledes vandet til raffinaderiets eget rensnings anlæg, der renser mellem 3,5 og 4 millioner kubikmeter spildevand i døgnet. En del af dette vand kan sendes til DONG Energy (Asnæsværket), som genanvender det som teknisk vand.

Brugt kølevand kommer fra Statoil og er oprindeligt overfladevand fra Tissø, der har været anvendt til køling i et lukket rørsystem på raffinaderiet. Vandet er derfor ikke forurenet og kan sendes til DONG Energy, som udnytter det i sin dampproduktion på Asnæsværket. Dermed behøver der ikke indvindes så meget overfladevand fra Tissø. Det brugte kølevand har en højere temperatur end overfladevand fra Tissø, så derfor skal der bruges mindre energi, når vandet varmes op og bliver til damp.

Når DONG Energy producerer el, så drives generatorerne af dampturbiner, der kræver, at dampen herinde er lavet af deioniseret vand (spædevand). Det kaldes også demineraliseret vand, da alle mineraler og salte er fjernet for ikke at nedbryde de interne dele i dampturbiner og dampkedler samt varmerørene.

DONG Energy leverer også deioniseret vand til Statoil’s egen produktion af damp, som er baseret på spildvarmen på raffinaderiet. Statoil får altså damp fra både DONG og sin egen produktion.

DONG Energy har et kølevandsindtag der leder havvand fra Kalundborg Fjord ind til Asnæsværket. En del af dette havvand sendes til Statoil, som også bruger det til køleformål. Så i stedet for at etablere eget indtag, udnytter Statoil de muligheder og ressourcer, der allerede er til stede. I øvrigt sendes det brugte kølevand fra Statoil tilbage til udløbet til fjorden som befinder sig hos DONG Energy. Og fordi havvandet har været brugt til køling er det nogle grader varmere end vandet i fjorden og det udnyttes derfor til at opdrætte fiskeyngel på et dambrug, der ligger i forlængelse af DONGs anlæg.

Statoil og DONG Energy leder regnvand fra hver deres areal til et vandreservoir. Herfra henter DONG Energy vandet til sin dampproduktion og til den samproduktion af deioniseret vand DONG Energy har med Statoil. Ved at benytte regnvand reduceres forbruget af grundvand og overfladevand fra Tissø.

Statoil og DONG Energy leder regnvand fra hver deres areal til et vandreservoir. Herfra henter DONG Energy vandet til sin dampproduktion og til den samproduktion af deioniseret vand DONG Energy har med Statoil. Ved at benytte regnvand reduceres forbruget af grundvand og overfladevand fra Tissø.

Spædevand er deioniseret vand fra DONG Energy, som Kalundborg Forsyning bruger til at spæde op med, så der altid er vand i fjernvarmerørene, der går ud til husstande og virksomheder. Vandet kendes også som demineraliseret vand, da alle mineraler og salte er fjernet, så de ikke nedbryder fjernvarmerør, varmevekslere og andre interne dele i fjernvarmesystemet. I stedet for at etablere sit eget produktionsanlæg udnytter Kalundborg Forsyning, at DONG Energy allerede producerer deioniseret vand på Asnæsværket. DONG Energy og Statoil leder regnvand fra deres arealer til et vandreservoir, hvorfra DONG henter vandet til produktionen. Så der er på den måde både tale om en samproduktion og en optimal ressourcebesparelse, da regnvandet er velegnet til formålet og samtidig reducerer forbrug af grundvand eller overfladevand fra eksempelvis Tissø.

Når vandet fra produktionen hos Novo Nordisk og Novozymes har været gennem biogasanlægget og er afgasset, kaldes det for procesvand og er ideelt som medie for mikroalgerne i Kalundborgs Kommunes algeanlæg, der er et test- og demonstrations-projekt. Procesvandet indeholder næringsstoffer, som mikroalgerne kan omdanne til højværdiprodukter som protein, pigmenter eller eksempelvis Omega 3 fedtsyrer. Så ikke blot renser algerne procesvandet. Der sker en upcycling af næringsstofferne, og algerne binder samtidig CO₂.

Når vandet fra produktionen hos Novo Nordisk og Novozymes har været gennem biogasanlægget og er afgasset, kaldes det for procesvand og er ideelt som medie for mikroalgerne i Kalundborgs Kommunes algeanlæg, der er et test- og demonstrations-projekt. Procesvandet indeholder næringsstoffer, som mikroalgerne kan omdanne til højværdiprodukter som protein, pigmenter eller eksempelvis Omega 3 fedtsyrer. Så ikke blot renser algerne procesvandet. Der sker en upcycling af næringsstofferne, og algerne binder samtidig CO₂.

Ud af de mere end 3 millioner kubikmeter overfladevand, der indvindes fra Tissø og bruges i Kalundborg Symbiosen, bliver over 1 millioner kubikmeter renset til drikkevandskvalitet. Det ender alt sammen hos Novozymes, hvor det rensede overfladevand benyttes direkte i Novozyme’s produktion af industrielle enzymer. Det sparer drikkevandet og skåner grundvandsreserverne. Og Novozymes reducerer en af sine produktionsomkostninger betragteligt, da renset overfladevand er langt billigere end drikkevand.

Ud af de mere end 3 millioner kubikmeter overfladevand, der indvindes fra Tissø og bruges i Kalundborg Symbiosen, bliver over 1 millioner kubikmeter renset til drikkevandskvalitet. Det ender alt sammen hos Novozymes, hvor det rensede overfladevand benyttes direkte i Novozyme’s produktion af industrielle enzymer. Det sparer drikkevandet og skåner grundvandsreserverne. Og Novozymes reducerer en af sine produktionsomkostninger betragteligt, da renset overfladevand er langt billigere end drikkevand.

Kara/Noveren modtager affald fra Kalundborg Forsyning og også andre partnere i Kalundborg Symbiosen. Det genanvendelige affald sorteres i fraktioner og afsættes efterfølgende til genanvendelsesindustrien. Restaffaldet energiudnyttes til el- og varmeproduktion på Roskilde Kraftvarmeværk.

En stor del af vægge og lofter i hjem, virksomheder og på kontorer er beklædt med gipsplader, der er produceret i Kalundborg hos Gyproc, der er en del af Saint Gobain-koncernen. Gyproc får en væsentlig del af gipsen fra DONG Energy, hvor gips er et restprodukt. Når DONG Energy renser røgen fra Asnæsværket for svovl, ledes røgen gennem en kalkopløsning, som binder svovlen og derved omdanner kalken til industrigips. Denne industrigips kan Gyproc bruge i sin produktion af nye gipsplader. Gyproc får dermed en stabil forsyning af lokale råvarer, der er lige ved hånden, og som er billigere end naturgips. Tilmed er gipsen allerede knust. Gyproc sparer altså penge til bearbejdning af gipsen og begrænser samtidig trækket på jordens ressourcer af naturgips. Det er et klassisk eksempel på god økonomi, ressourceoptimering og øget robusthed hos virksomheder i en industriel symbiose.

Flyveasken er et restprodukt fra DONG Energy, som opstår, når kul afbrændes for at producere el. Flyveasken bruges som ingrediens i cement, så derfor rummer en del af den beton, vi ser i hverdagen, flyveaske. Og faktisk kan flyveaske være med til at styrke betonen. Flyveasken fra DONG Energy leveres til cementindustrien.

Statoil Refining Denmark fjerner svovlen fra olien og omdanner svovlen til gødningsstoffet ammoniumthiosulfat (ATS), der booster væksten hos planter. I stedet for at forurene ved afbrænding er svovlen nu blevet en værdifuld ressource, der sælges til en af de store gødningsproducenter i Danmark.

ATS er et flydende gødningsstof, der gør det lettere for landmænd at dosere mængden og dermed gøde mere effektiv. ATS bevirker, at planterne bedre kan optage svovlen og andre næringsstoffer, og at der fordamper mindre kvælstof. Så i stedet for at svovlen skaber syreregn og skader på træer, kanaliseres svovlen hen til de rette afgrøder og booster deres vækst.

Novo Nordisk fremstiller insulin ved en gæringsproces, hvor gærceller vokser af blandt andet af sukkerstoffer og vitaminer. Når gæringsprocessen er slut, og insulinen er skilt fra, står Novo Nordisk tilbage med en næringsrig blanding kaldet gærfløde. Gærfløden sendes herefter til biogasanlæg, hvor den omdannes til biogas.

Inbicon producerer bioethanol til Statoil, som skal sørge for, at der er en vis andel bioethanol i den benzin og diesel, som Statoil leverer. Inbicon omdannes halm til 2. generations biobrændstof. Inbicon har vist, at den benyttede gæringsmetode har højt udbytte og også virker i større skala udenfor forskningsafdelinger. Nu er næste trin, at der bygges anlæg i den helt store ska-la. Som et af forsøgsanlæggene i Kalundborg Symbiosen har Inbicon vist vejen fra laboratoriet og til markedet.

Kalundborg Forsyning renser alt spildevand fra boliger og virksomheder og opsamler en del sand fra spildevandet i sine sandfang. Sandet består af forskellige størrelser småsten og grus og er fortrinligt som fyld ved gravearbejder. Al sand, der bruges til det formål, bliver vasket, hygiejniseret og kontrolleret, så det opfylder kravene til at kunne genanvendes som fyld. Dermed skånes de naturlige ressourcer.

Når Kalundborg Forsyning renser spildevandet fra husholdninger og virksomheder er et af restprodukterne slam. En del af slammet leveres til landmænd, som bruger det som gødning, da slammet indeholder en mængde næringsstoffer. Inden slammet forlader Kalundborg Forsynings centrale renseanlæg hygiejniseres og kontrolleres det, så det må spredes på alle typer landbrugsjord og i private haver. Så i stedet for at være et problem bliver slammet nyttiggjort og fortrænger brug af handelsgødning. Dermed reducerer det trækket på naturens mineraler og ressourcer.

C5 melasse og andre sukkerarter opstår som biprodukter, afhængigt af hvilken proces, der bliver valgt på Inbicon til at omdanne halm til 2. generations bioethanol. I forsøgsanlægget Inbicon bliver eksempelvis C5-melassen solgt til et lokalt biogasanlæg, da det forøger effektiviteten i biogasanlæg. Som et af forsøgsanlæggene i Kalundborg Symbiosen har Inbicon vist vejen fra laboratoriet og til markedet.

Lignin er et restprodukt fra Inbicon, der omdanner halm til 2. generations bioethanol. Lignin kan bruges som brændsel, og er derfor oplagt i industrielle symbioser, hvor der også indgår et kraftværk, så energien kan udnyttes med minimalt tab. Inbicon, der er et af forsøgsanlæggene i Kalundborg Symbiosen, har vist, at Inbicons benyttede gæringsmetode har højt udbytte og også virker i større skala udenfor forskningsafdelinger. Nu er næste trin, at der bygges anlæg i den helt store skala.

NovoGro 30 er ikke bare en rest, der skal skaffes af vejen, når Novozymes og Novo Nordisk er færdige med at lade deres gærarter spise biomasse og producere henholdsvis enzymer og medicin som eksempelvis insulin. Det er også et højværdiprodukt, når man taler gødning. NovoGro 30 kan nemlig afgive sine næringsstoffer over en hel vækstsæson og i en form, der let tilgængelig for særligt planter med langsom vækst. Derfor er mange landmænd og særligt roedyrkere meget interesseret i at købe NovoGro 30 som gødning, da det øger udbyttet. Så når NovoGro 30 fortrænger handelsgødning sparer det naturens egne mineraler og ressourcer. Og det slutter endda også naturens kredsløb. For biomassen som majs- og kartoffelstivelse, der benyttes i produktionen hos Novozymes og Novo Nordisk, føres med NovoGro 30 tilbage til jorden ude hos landmændene.

Ethanol indgår i visse dele af processen, når Novo Nordisk producerer insulin. En stor del af ethanolen kan regenereres. En del af de ethanolholdige rester, som ikke kan regenereres, sendes blandt andet til biogasanlægget hos Novozymes Miljøteknik. Her omdannes ethanolresterne til biogas. Også Kalundborg Forsyning modtager ethanolholdige rester, som hjælper processerne i deres rensesanlæg, blandt andet ved fjernelse af kvælstof i spildevandet.

Ethanol indgår i visse dele af processen, når Novo Nordisk producerer insulin. En stor del af ethanolen kan regenereres. En del af de ethanolholdige rester, som ikke kan regenereres, sendes blandt andet til biogasanlægget hos Novozymes Miljøteknik. Her omdannes ethanolresterne til biogas. Også Kalundborg Forsyning modtager ethanolholdige rester, som hjælper processerne i deres rensesanlæg, blandt andet ved fjernelse af kvælstof i spildevandet.

Novozymes har en produktion med stor volumen og omsætning af biomasse som kartoffel- og majsstivelse. Og når Novozymes er færdig med at lade gærceller spise denne biomasse indeholder resterne en masse næringsstoffer. Resterne udgør den største del af produktionen af NovoGro 30, der finder sted i Novozymes miljøafdeling, som også står for spildevandsrensning og biogasproduktion.

Tissø forsyner Kalundborg Symbiosen med overfladevand til køling og produktionsformål. Det sker gennem en 12 kilometer lang rørledning, som i 1961 blev etableret i et offentlig-privat samarbejde mellem raffinaderiet og Kalundborg Kommune. Det blev startskuddet til det succesfulde symbiosesamarbejde, der nu har eksisteret i Kalundborg i over 50 år.

Tissø er med sit areal på 12,3 km² Danmarks fjerdestørste sø. Her lå Nordeuropas største bebyggelser i vikingetiden, og stedet var et handelscenter med internationale kontakter. Også i dag er Tissø kilde for virksomheder med internationale kontakter. Ikke mindst dem i Kalundborg Symbiosen.

Et sagn siger, at hvis man midsommeraften drikker af søens vand, så sker der ikke noget ondt det år. Om sagnet stadig gælder er uvist, men de virksomheder, der bruger af vandet, har bestemt ikke været uheldige. Både midsommerdag og resten af året indvinder Kalundborg Forsyning overfladevandet til køling og leverer også en renset version i drikkevandskvalitet, som indgår i Novozymes’ enzym-produktion.

Kara/Noveren behandler affald for virksomheder i Kalundborg Symbiosen – og for virksomheder og borgere i ni sjællandske kommuner. Kara/Noveren er et interessentejet affaldsselskab og har i alt 125 ansatte, heraf 13 i Kalundborg, hvor Kara/Noveren driver genbrugspladser for Kalundborg Kommune. Her sorteres affaldet i fraktioner, og genanvendes i så høj grad som muligt. Restaffaldet energiudnyttes til el- og varmeproduktion.

Læs mere om Kara/Noveren her

Gyproc er en del af Saint-Gobain koncernen, der er global markedsleder indenfor løsninger til letbyggeri. I Kalundborg producerer Gyproc gipsplader og udnytter den gips, der er et restprodukt fra DONG Energy. Når DONG Energy renser røgen for svovl, omdannes kalksten til industrigips. Men i stedet for at deponere gipsen som affald sælges gipsen til Gyproc, hvor den indgår som råmateriale i produktionen af gipsplader og er med til at sikre, at 85 procent af materialet i Gyproc’s produkter i dag er genbrug. På den måde giver Kalundborg Symbiosen Gyproc adgang til lokale råvarer af en høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris.

Gyproc udvikler innovative, markedsledende og bæredygtige løsninger, med fokus på voksende krav til energirigtigt og miljøvenligt byggeri. Mange vægge og lofter i Danmark og resten af verden er beklædt med gipsplader, der kommer fra Gyproc, og en del af gipsen er altså et restprodukt, som i stedet er blevet en råvare hos Gyproc i Kalundborg, hvor der er cirka 145 arbejdspladser.

Læs mere om Gyproc her

Kalundborg Forsyning indvinder og leverer overfladevand og renset overfladevand til virksomheder i Kalundborg Symbiosen. Kalundborg Forsyning har også et af Nordeuropas største og mest avancerede rensningsanlæg, der benytter ozon (O₃) til at omdanne svært nedbrydelige organiske forbindelser. Kalundborg Forsyning renser spildevand for både industrien, virksomheder og husstande i Kalundborg Kommune, ligesom Kalundborg Forsyning leverer drikkevand og distribuerer fjernvarme til virksomheder og husstande i Kalundborg by.

Kalundborg Forsyning har 70 ansatte og spiller en central rolle for udnyttelsen af vandbårne ressourcer i Kalundborg Symbiosen og er med i flere nye projekter. Eksempelvis arbejder Kalundborg Forsyning på at udnytte restvarmen i proces- og spildevand fra Novozymes og Novo Nordisk, der altid er omkring 20 grader varmt. Den restvarme kan udnyttes i fjernvarmen ved hjælp af varmepumper.

Læs mere om Kalundborg Forsyning her

DONG Energy ejer Asnæsværket, der producerer damp, el og varme. Dampen leveres til andre virksomheder i Kalundborg Symbiosen, og på værket anvendes dampen til at drive turbiner, som via store generatorer producerer el til elnettet. Restvarmen fra den produktion udnyttes som fjernvarme til husstande og virksomheder i Kalundborg by. Til Gyproc leverer DONG Energy gips, der er et restprodukt fra svovlrensningen af røgen. DONG Energy har også et tæt samarbejde med Statoil om udveksling af specialvand og om at udnytte overfladevand og restenergi. DONG Energy leder en del regnvand fra deres arealer til et vandreservoir, hvorfra vandet hentes til produktionen. Så der er på den måde både tale om en ressourcebesparelse, da regnvandet er velegnet til formålet og samtidig reducerer anskaffelse og forbrug af drikkevand eller overfladevand fra eksempelvis Tissø.

DONG Energy spiller en central rolle i Kalundborg Symbiosen. Ikke mindst i de planer og projekter, der er sat i gang for at omstille energi- og dampproduktionen fra kul til biogas og biomasse.

Læs om DONG Energy her

Statoil Refining Denmark i Kalundborg er Danmarks største raffinaderi og det eneste i verden, hvor restproduktet svovl fra afsvovlingsanlægget konverteres til flydende og højeffektiv gødning. Kalundborg Symbiosen giver Statoil god adgang til procesdamp, køle- og overfladevand og forskellige andre typer specialvand.

Kalundborg Symbiosen er med til at effektivisere driften af raffinaderiet, hvor 335 medarbejdere producerer noget af verdens reneste benzin og diesel, der stort set er helt fri for svovl.

Læs mere om Statoil Refining Denmark her

Hos DONG Energy er der placeret et stort vandreservoir, som opsamler drænvand fra omkringliggende marker og den regn, som falder på arealer hos Statoil og DONG Energy. Regn- og drænvandet ledes til reservoiret, og herfra kan DONG Energy hente vandet som anvendes i det anlæg på Asnæsværket, der renser røgen for svovl. DONG Energy bruger også vand fra reservoiret til rengøring og andre formål. Med vandreservoiret reduceres forbruget af overfladevand fra Tissø.

Novo Nordisk og Novozymes ejer en fælles grundejerforening, som har til formål at drive og vedligeholde de to virksomheders fælles produktionsområde i Kalundborg. Det er her vand- og energistrømmene til begge virksomheder fordeles.

Novo Nordisk Kalundborg har 3.500 medarbejdere og producerer 50 % af verdens insulin. I alt benytter 28 millioner patienter verden over insulin, der starter sin rejse i en af produktionsfaciliteterne i Kalundborg.

Insulinen oprenses fra grundmateriale, der produceres ved hjælp af gæringsprocesser. Mikroorganismerne i gæringstanken næres primært af sukkerstoffer, vitaminer og andre mikronæringsstoffer. Den type og størrelse produktion kræver en del vand og energi, så Novo Nordisk har stor gavn af at være en del af Kalundborg Symbiose, hvor der er god adgang til energi og vand – og gode muligheder for at udvikle produktionen, så den bliver endnu mere bæredygtig. Novo Nordisk bidrager også med at udnytte restvarme og restprodukter til eksempelvis gødning og produktion af biogas.

Med sine cirka 3.500 medarbejdere, en solid investeringsvækst og fokus på bæredygtig produktion spiller Novo Nordisk Kalundborg en central rolle ved at skabe nye projekter i Kalundborg Symbiosen.

Læs mere om Novo Nordisk her

Inbicon ejes af DONG Energy og er et anlæg, der omdanner halm til 2. generations biobrændstof. Inbicon gør brug af enzymer fra blandt andet Novozymes, og anlægget kan omdanne fire tons halm i timen og i alt 30.000 tons årligt. Inbicon har udviklet en gæringsproces, som omdanner både C5- og C6-sukkerforbindelserne fra halmen til bioethanol. Det øger udbyttet med cirka 40 %. Dermed kan Inbicon producere 5,4 millioner liter bioethanol årligt og vil ved fuld kraft beskæftige 30 medarbejdere.

Inbicons produktionsproces resulterer også i biprodukterne lignin og C5-melasse. Lignin kan bruges som brændstof, eksempelvis på Asnæsværket, og C5-melasse er oplagt som dyrefoder eller til at øge effekten i biogasanlæg. Når Inbiocon vælger den mest effektive omdannelse af halm til bioethanol, resulterer det ikke i C5-melasse, men i vinasse, som også kan øge biogasproduktion, dog i mindre omfang.

Læs mere om Inbicon her

Kalundborg Forsynings varmepumpe spiller en vigtig rolle i byens fjernvarmeforsyning. Når spildetvandet er endeligt renset har det opnået en temperatur på op til 22 grader.

Spildevandet bliver ledt til en varmeveksler, hvor en varmepumpe ved hjælp af el trækker energien ud og booster den op til 72-87 grader fjernvarme. Dette foregår i perioder, hvor der er mest behov for fjernvarme i byen.

Varmepumpen kan levere op til 10 megawatt fjernvarme.

Novozymes er verdens største producent af enzymer til industrien og nyder godt af, at Kalundborg Symbiosen tilbyder procesdamp og renset overfladevand fra Tissø. Novozymes’ produktion kræver nemlig store mængder vand, energi og biomasse. De store mængder betyder også, at det batter noget, når Novozymes er med til at skabe nye symbiosemuligheder og udnytter de eksisterende. Eksempelvis når rester fra produktionen bliver til NovoGro 30 gødning, eller når brugt procesvand anvendes til at producere biogas og el.

Novozymes har fabrikker over hele verden, og på fabrikken i Kalundborg er der cirka 600 ansatte. Her producerer Novozymes blandt andet enzymer, der øger vaskepulvers vaskeevne – og enzymer, der reducerer brug af kemikalier i industrielle processer. Enzymerne fremstilles i en gæringsproces, hvor eksempelvis majs-, sukker- og kartoffelstivelse er råvarerne.

Læs mere om Novozymes her

Novozymes har sin egen miljøafdeling, der udnytter ressourcerne i rester fra produktionen til at lave el, varme og højværdi-gødning. Novozymes Miljøteknik tager sig af procesvandet og den biomasse, som er tilbage fra produktionen hos både Novozymes og Novo Nordisk. Her sker den første del af rensningen af vandet, der er meget rig på næringsforbindelser. Noget af procesvandet og ethanolaffaldet fra Novo Nordisk bruges til at producere biogas, som driver en stor motor og generator, der producerer el til elnettet. Restvarmen herfra udnyttes på fabriksområdet. En lille del af det afgassede procesvand fra biogasanlægget sendes til Kalundborg Kommunes mikroalge-anlæg. Det er et test-anlæg, hvor mikroalger renser vandet samtidig med, at de binder CO₂ og leverer højværdiprodukter.

Den overskydende biomasse og faste fraktion fra procesvandet fra både Novozymes og Novo Nordisk blandes med kalk og bliver til NovoGro 30 – en højværdi-gødning som sælges til landmænd.